Efter flere udbrud har vi endelig fundet en god måde at holde vores høns under kontrol på uden at skulle sætte hegn op i haven.
I år har min kone anlagt en køkkenhave meget tæt på det sted, hvor vores høns går frit omkring, og i første omgang havde hun sat et lille improviseret hegn op for at holde dem ude. Som nævnt i en tidligere artikel er et 90 cm højt hegn generelt nok, men kun hvis man har det fint med, at de af og til undslipper.
Men da vi også har små kyllinger, så har de en tendens til at finde vej gennem hegnet, hvilket får en af hønemødrene til at springe over hegnet og efterlade sig et spor af ødelæggelse i vores stakkels køkkenhave.
De to oplagte løsninger ville have været enten at sætte et højere hegn op, som moderen ikke kunne springe over, eller et hegn med mindre huller, som ungerne ikke kunne komme igennem. Men vi ville virkelig gerne have en enkel løsning, som ikke fik vores køkkenhave til at ligne et fort.
Så jeg brugte noget tid på at lede efter en måde at holde vores høns ude på uden overhovedet at bruge et hegn.
Der er forskellige måder at holde høns ude af din køkkenhave uden at indhegne den: Den nemmeste metode er at opsætte fugleskræmselsprinklere. Muligvis mindre æstetisk attraktive metoder omfatter net og endda legetøjsvindmøller. Hvis du har tilstrækkelig plads, kan den bedste løsning være at holde hønsegården langt væk fra din køkkenhave.
Hvis der er adgang til rindende vand i haven, er automatiske sprinklere generelt den nemmeste og mest diskrete løsning.
Indholdsfortegnelse
1. Fugleskræmselsprinkler
En fugleskræmselsprinkler (som denne) er en almindelig sprinkler, der aktiveres af en bevægelsessensor. Når et dyr (eller en person) kommer ind i sensorens synsfelt, sprøjter den en hurtig vandstød og skræmmer den ubudne gæst væk.
Denne lille opfindelse virker særdeles godt mod høns. Selv hvis de vænner sig til sprinkleren, og den mister sit overraskelseselement, vil de fortsat holde sig uden for dens rækkevidde, da de ikke bryder sig om at blive våde.
Da fugleskræmselsprinkleren kun er aktiv i meget kort tid, er vandforbruget minimalt.
En anden fordel er, at dette lille redskab også er meget effektivt mod de fleste andre dyr, som måske ikke lader sig stoppe af et typisk havehegn. Som f.eks. katte, duer og rådyr. Men vær opmærksom på, at svømmefugle kan vænne sig til overraskelsen og måske sågar nyde vandet.
Den ovenfor linkede skræmmesprinkler drives af batterier, og den kan køre tusindvis af aktiveringscyklusser ved hjælp af blot fire AA-batterier. Den eneste ulempe er, at du har brug for rindende vand.
Hvis der ikke er vand til rådighed, er her et par andre måder at holde dine høns ude af haven på:
2. Hold hønsene væk fra køkkenhaven
Den indlysende løsning er at holde din have mindst 60 til 100 meter væk fra hønsehuset. Sådan holdt man tidligere fritgående høns ude fra grøntsagerne.
Hvis du har jord nok, kan dette meget vel være den bedste løsning. Hold dit hønsehus langt fra dine grøntsager og samtidig meget tæt på dine frugttræer, hvor hønsene også lettere kan skærme sig mod høge.
Hvis du har høns under dine frugttræer, kan de samtidig holde området rent for rådne frugter og for skadedyr som f.eks. larver af frugtfluer. Og samtidig gøder de dine træer med den meget næringsrige hønsemøg.
3. PVC-rør og net
Hold høns ude af haven med PVC-rør
I stedet for at holde dine høns helt ude af haven, kan du også vælge kun at holde de sårbare planter beskyttet mod hønsene.
Alt, hvad du skal bruge, er PVC-rør og noget net: Bøj rørene så de buer, stik dem ned i jorden, og sæt nettet fast.
Selv om det måske ikke ser så smukt ud, så er det en billig løsning, og det holder også de fleste andre dyr ude. Hvis du også holder ænder, kan denne løsning meget vel være at foretrække frem for fugleskræmselsprinkleren.
4. Legetøjsvindmøller
Selv om jeg ikke selv har afprøvet det, har jeg fået at vide, at man kan holde høns på afstand ved at sætte legetøjsvindmøller (også kendt som pyntevindmøller) op hele vejen rundt rundt om det areal, man ønsker at beskytte.
Personligt foretrækker jeg en mere “naturlig” have bestående af grønt og så lidt som muligt syntetisk materiale, men hvis du kan lide udseendet, er det måske et forsøg værd.
Hvad kan du ellers gøre for at holde høns ude af haven?
Høns kommer ind i din køkkenhave eller dit blomsterbed af en af følgende tre grunde: Mad, nysgerrighed og støvbad.
Mad
Som du sikkert er klar over, er lækre ting som jordbær eller røde ribs en enorm hønemagnet. Det er ligegyldigt, om de er velfodrede; de vil altid gå efter den slags lækre snacks.
Så hvis du har et jordbærbed, skal du forvente at måtte være ekstra årvågen. Ikke kun mod høns, men også mod vilde fugle og andre dyr.
Nysgerrighed
Høns er forsigtige men nysgerrige. Hvis noget ser anderledes og spændende ud, så vil de se nærmere på det – især hvis der ikke er andet af interesse i nærheden.
Støvbadning
Høns har brug for et tørt sted at støvbade, da det holder dem sunde og rene. Støvet fjerner parasitter (som lus og mider) og det fjerner også overskydende olier, som gør fjerene vandafvisende.
Da din grøntsagshave sandsynligvis har en masse dejlige, tørre områder med jord uden græs og ukrudt, vil de søge derhen for at støvbade og samtidig ødelægge dine nyspirede frø og planter.
Hvad skal man så gøre?
Giv dine høns det, de vil have og det, de har brug for. Så vil du have meget lettere ved at holde dem ude af din have.
Hvis de har tilstrækkelig med plads, interresant foder, et tørt sted at støvbade og steder at gemme sig og udforske, så vil de være meget mindre tilbøjelige til at søge efter alternativer.
Så længe du kombinerer et hønsevenligt miljø med nogen af de nævnte afskrækkelsesmidler, bør du ikke have problemer med at afholde dem fra at plyndre din grøntsagshave eller dit rosenbed uden at skulle opføre et hegn.
En sidste bemærkning
Overvej, hvor længe du ønsker at holde dine høns ude. De vil gøre stor skade på unge planter, men større afgrøder kan have gavn af at have høns i nærheden, da de holder området fri for insekter og noget ukrudt. Desuden vil deres afføring tilføre værdifuld næring til jorden.
Hvis du kun har brug for at holde dine høns ude af haven i et par måneder, er det unødvendigt at bygge et hegn. Brug i stedet et redskab som f.eks. en sprinkler eller lav dine egne PVC-buer, og fjern det igen efter høst, eller når planterne er store nok til ikke længere at være i fare for dine høns.