Kan det betale sig økonomisk at holde høns?

Æg og penge

Kan det betale sig økonomisk at holde høns?

“Er det økonomisk rentabelt at holde høns i baghaven?” “Er det pengene og tiden værd at eje høns?” “Vil det gavne mig i det lange løb, hvis jeg betaler de indledende omkostninger?”

Dette er nogle af de spørgsmål, der måske dukker op hvis du overvejer fordelene og ulemperne ved at opdrætte dine egne høns.

Det korte svar er, at det sagtens kan være økonomisk fordelagtigt at holde høns, hvis man gør det rigtigt. De indledende udgifter er ganske vist betydelige, men når først alt er sat op, er der mange måder at reducere omkostningerne ved hønseopdræt på og nyde godt af de økonomiske fordele ved fx ved at sælge æg og/eller kød som en ekstra indtægtskilde.

Omkostningerne ved at opdrætte høns afhænger i sidste ende af dit mål: Om du opdrætter høns for at få æg og kød for at sikre dig sunde fødevarer, eller om du alene ønsker at tjene penge på det. Dit mål vil være en vigtig afgørende faktor for omkostningerne og udbyttet ved at eje høns.

Denne guide vil ikke kun hjælpe dig med at lave en let cost-benefit-analyse, inden du kaster dig ud i det, men vil også tage højde for din individuelle situation baseret på dine mål. Læs videre for at finde ud af, hvad det kræver at opdrætte dine egne høns og de tilknyttede omkostninger. Det vil også hjælpe dig med at gøre projektet budgetvenligt og rentabelt.

Det kan være dyrt at holde høns, men det behøver bestemt ikke at være det.

Omkostningerne ved at holde høns

Om det er omkostningseffektivt at have høns afhænger af dit slutmål. Hvis du normalt ikke tager køber gode og næringsrige æg af høj kvalitet, men foretrækker at spare penge ved at købe æg fra børhøns, så er der stor sandsynlighed for, at det ikke vil kunne svare sig for dig at eje høns.

Selv med budgetvenlige løsninger er det svært at matche de lave priser for fabriksopdrættede æg, som du finder i supermarkedet. Men hvis du er optaget af din fødevarekilde og gerne gør en ekstra indsats for kun at købe æg af høj kvalitet, så kan det være meget økonomisk fornuftigt at holde høns.

Hvis du stadig overvejer at få din egen flok, er her et overslag over omkostningerne:

De indledende omkostninger

Her er en liste over de ting, som du skal bruge for at opdrætte høns i din baghave:

  • Hønsehus
  • Fodertårne og fjerkrævandere
  • Selve hønsene

Udgifterne til et hønsehus

Prisen på hønsehuse afhænger hovedsageligt af, hvad du vil investere, og hvor handy du er.

Præfabrikerede hønsehuse vil typisk koste mellem 3.000 og 15.000 kr. afhængigt af de inkluderede funktioner og de anvendte byggematerialer.

Men hvis du er handy og villig til at bygge din egen hønsegård, kan du let reducere omkostningerne betragteligt. Hvis du køber helt nye materialer til at bygge en hønsegård, kan det koste dig et sted mellem 1.500 og 3.000 kr., og hvis du bruger genbrugsmaterialer og ting fra baghaven (f.eks. dine børns gamle legehus), så behøver du slet ikke at bruge ret mange penge.

Så alt efter dine præferencer og færdigheder kan du enten være kreativ for at spare penge, købe et billigt hønsehus eller punge ud til et færdigbygget hønsehus med håndlavede redekasser, siddepladser og automatiserede døre.

Foderautomater og fjerkrævandere

Prisen på fodertårne og drikkeautomater afhænger af, hvor mange høns du har planer om at holde. Et lille fordertårn kan koste omkring 100 kr., mens du må forvente at betale op til 400 kr. for mere kraftige fodertårne.

Prisen for fjerkrævandere ligger typisk mellem i samme prisleje. Jeg foreslår, at du vælger en vander af høj kvalitet for at sikre, at hønsene er godt hydreret i alle sæsoner, da vand har en tendens til at fryse i kolde temperaturer. I vores relativt et nordlige klima, bør du også overveje at anskaffe et elektrisk varmelegeme.

Omkostningerne ved at anskaffe høns

Omkostningerne ved at købe høns varierer en del alt efter race og alder på købstidspunktet. Det gode er, at vi her i landet har den luksus, at vi har mange valgmuligheder, når vi skal købe vores første høns.

Her er dine muligheder:

Anskaffe nyudklækkede kyllinger

Daggamle kyllinger er normalt den billigste løsning. En nyudklækket kylling koster omkring 15 til 25 kr. afhængigt af race og opdrætter.

Selv om daggamle kyllinger koster mindre i første omgang, så kræver de dog ekstra pleje, og hvis du beslutter dig for at få daggamle kyllinger, skal du dertil vente flere måneder, før du kan få glæde af dine egne friske æg.

Såfremt du er i stand til at give de små kyllinger den rigtige pleje ved at holde dem under en varmelampe og give dem det rigtige kyllingefoder, så er dette den billigste løsning.

Unghøns

Unghøns er 4 til 12 uger gamle høns. De koster normalt mellem 100 og 200 kr. afhængigt af racen. Når de er 4 uger gamle, har de alle deres fjer og kan holdes i en udendørs hønsegård uden varmelampe.

Unghøns kræver ikke så meget pleje som små kyllinger, og du behøver ikke at vente så længe på de første æg. I denne alder kan de stadig let gøre tamme.

Æglæggende høns

Æglæggende høns er voksne høns, som koster mellem 100 og 250 kr. stykket. Ligesom for yngre kyllinger afhænger prisen af race, køn, alder og vægt.

Køb æglæggende høns, hvis du ønsker at komme i gang med æglægningen med det samme. Denne mulighed vil også hjælpe dig med at lave en god vurdering af det antal æg, du kan forvente at indsamle hver uge.

Så hvad kan du forvente at betale?

Denne tabel viser en oversigt over de indledende omkostninger. Bemærk den betydelige forskel i omkostningerne alt efter din villighed til at gøre det selv.

BilligBudgetvenligDyr
Hønsehus1.000 kr.4.000 kr.15.000 kr.
Høns (flok på fire)100 kr.600 kr.1.000 kr.
Fodertårne og vandere (2 af hver)400 kr.800 kr.1.600 kr.
I alt1.500 kr.5.400 kr.17.600 kr.

Løbende udgifter

Nu hvor du har et overslag over startomkostningerne, kan vi gå i dybden med de løbende udgifter ved at eje høns. Her er en liste over de ting, som høns har brug for enten dagligt, ugentligt eller lejlighedsvis:

  • Hønsefoder
  • Strøelse
  • Medicin og kosttilskud

Foder

Din fjerklædte flok vil være travlt beskæftiget med at spise hele dagen, men det er stadig overraskende billigt at holde dem mætte.

En voksen høne spiser ca. 0,7 kilo foder om ugen, og en ung kylling har brug for ca. ½ kilo foder om ugen. Omkostningen ved at give en voksen høne foderpiller til æglæggende høns er i gennemsnit kun 4,50 kroner om ugen.

Hvis du beslutter dig for at vælge økologisk foder af høj kvalitet, skal du regne med at betale omkring 5 kroner for at holde en høne mæt i en uge.

Strøelse

Som ny hønseholder kender du måske endnu ikke din foretrukne strøelse. Du bør derfor vide, at der er flere muligheder, når det gælder strøelse i hønsehuset.

Omend strøelse ofte er en smagssag, er det ofte blot et spørgsmål om, hvad der er lettest tilgængeligt. Her er et par af de valgmuligheder, du kan overveje:

Hamp

Dette er den dyreste løsning, men den vil gøre dit liv som fjerkræholder en hel del lettere.

En balle hamp på 15 kilo kan koste omkring 100 kr.. Men det behøver ikke at blive skiftet så ofte som nogle af de andre muligheder, da det er yderst absorberende.

Andre valgmuligheder kan producere en masse støv, især træspåner/savsmuld, der koster omkring 80 kr. for 25 kilo. hvorimod hamp er støvfri. Hamp kan også med fordel komposteres.

Selv om hamp er lidt til den dyrere side, er det en god mulighed, hvis du er villig til at betale.

Træspåner

En balle (typisk 25 kg) træspåner koster som nævnt omkring 80 kr.

Nogle opdrættere foretrækker træspåner frem for andre medier, da det er let at udskifte. Træspåner er også let tilgængelige hos foder- og kæledyrsforhandlere.

Halm

Halm holder dine høns beskæftiget ved at give dem noget at pille i.

Halm kan komposteres, men det kræver hyppig rengøring, da skadedyr hurtigt kan gøre det til deres hjem. Halm er også sværere at finde i nogle egne af landet.

Hvis du vælger halm som strøelse i hønsehuset, skal du huske at rengøre det grundigt og skifte det ud med det samme, hvis det bliver fugtigt. En 200 kg. halmballe koster typisk omkring 200 kr., og kan ofte findes endnu billigere hos lokale landmænd.

Medicin og fodertilskud

Til tider kan du være nødt til at købe yderligere kosttilskud, medicin, skadedyrsbekæmpelse mv. til din flok. Det er en god idé at budgettere med yderligere 2-300 kr. om året, når du beregner dit budget.

Så hvad koster det hele?

Dette skema giver en oversigt over de faste omkostninger ved at eje fire høns. Igen ser vi en betydelig forskel afhængigt af dine præferencer.

BilligBudgetvenligDyr
Foder72 kr.72 kr.80 kr.
Strøelse2 kr.20 kr.50 kr.
Andet30 kr.60 kr.180 kr.
I alt om måneden104 kr.152 kr.310 kr.
Beregnet for en flok på 4 høns.

I teorien kan du forvente, at en høne koster dig mindst 26 kroner om måneden. Men der er måder at sænke det tal på.

Sådan gør du det billigt at holde høns

Hvis du ønsker at spare mange penge ved at holde høns, er der bestemt måder at gøre det på. For det første kan du bare vælge de budgetvenlige muligheder som nævnt ovenfor. Både når du starter op og når du fodrer hønsene.

Her er nogle ekstra tips, der gør det omkostningseffektivt at holde høns:

Byg dit eget hønsehus: De billige hønsehuse vil koste dig omkring 3.000 kr., og de vil ikke holde særlig længe, da de er bygget af billige materialer.
Hvis du er kreativ og opfindsom, kan du få byggeomkostningerne ned på under 1.000 kr.. Det kræver, at du søger efter træ på nettet eller beder dine naboer og venner om materialer, som de måske ikke selv har brug for.
Du kan bruge spande, kasser, dæk og beholdere som redekasser og gøre det behageligt for din fjerklædte flok med ordentlig strøelse.

Frilandsopdræt: For at reducere udgifterne til hønsefoder kan du sætte dine høns på friland. Dine nysgerrige fugle vil spise næsten alle insekter, orme og endda små firben. De elsker simpelthen at kradse og grave alt, hvad der indeholder proteiner, op.
Hvis du lader dine høns gå frit omkring, vil de blive underholdt og du reducerer samtidig foderomkostningerne mærkbart. Det kan nemt reducere dine foderomkostninger med mindst 50 %. Men for at sikre, at dine høns forbliver sunde og mætte, anbefales det fortsat at give dem adgang til tilskudsfoder.

Strøelse: Nogle hønseholdere bruger nedfaldne blade som et miljøvenligt alternativ. Hvis du virkelig gerne vil spare, kan du også begynde at samle blade.
Sand er også et godt strøelsesmateriale. Hvis du bor i nærheden af et stenbrud, kan du købe en trailerfuld for næsten ingenting. Det er sågar muligt, at du allerede har sand på din egen grund.

Bekæmpelse af skadedyr: For at undgå ekstraudgifter til skadedyrsbekæmpelse kan du tage foderautomaterne ud af hønsehuset om natten. Det er også vigtigt at fjerne knuste æg fra hønsegården. Hvis skadedyr ikke kan finde føde, er der gode chancer for, at de ikke vil forsøge at indtage din hønsegård.

Med lidt kreativitet kommer du langt. Omvendt kan omkostningerne ved at holde høns hurtigt skyde i vejret, hvis du ikke er opmærksom.

De økonomiske aspekter ved at holde høns

Nu hvor du har et overslag over omkostningerne ved at opdrætte høns i din baghave, er det tid til at se lidt på fordelene.

Hvor meget du får ud af at eje høns afhænger af flere faktorer. Den ene er dit input eller din investering. Hvis du bruger mange penge på etableringen, vil dit økonomiske afkast være ubetydeligt. Men hvis du gør dig umage for at spare på startomkostningerne og holde de løbende udgifter nede, så kan du se en reel gevinst.

En typisk høne lægger omkring 20 æg på en måned, hvilket giver et gennemsnit på 240 æg om året. Hvis du ejer en flok bestående af fire sunde æglæggende høner, giver det 960 æg om året.

Kvalitetsæg kan sælges for 2-3 kroner stykket. Hvis du normalt køber æg af høj kvalitet fra landmandsmarkedet, vil dine høns allerede her spare dig penge. Men hvis du sammenligner det med de billigste buræg fra supermarkedet, så sparer du ikke ret meget. Omend du potentielt stadig kan tjene et par kroner ved at sælge dine overskydende æg.

Kan man sætte en pris på livsglæde?

Ved at holde dine egne høns kan du nyde friske æg hver dag. Alene det reducerer også bekymringen omkring vores fødevarekilder, hvad hønsene får at spise, og om de behandles humant.

Høns kan også være med til at spare dig for udgifter til gødning og skadedyrsbekæmpelse. De tager sig af larver og andre skadedyr og de elsker at søge føde og spise alle krybdyr. Og så kan du bruge deres afføring som gødning ved at kompostere det.

Det kan være rentabelt at eje høns, men hvor profitabelt det er, afhænger af dig. Der er mange måder at øge eller skære i skære omkostningerne, og nu er du klar til at træffe en informeret beslutning.

God fornøjelse med hønseholdet!